Mange boligkøbere oplever, at der i løbet af årene efter overtagelsen viser sig at være skjulte skader på deres hus. Der er tale om skader, der ikke fremgår af tilstandsrapporten, og som ikke kan ses ved en almindelig gennemgang af boligen. Det kan i mange tilfælde vise sig at blive rigtigt dyrt at få udbedret disse skjulte skader, og derfor vælger mange at købe en ejerskifteforsikring, inden de overtager deres nye hus.
At have en ejerskifteforsikring er dog i mange tilfælde desværre ikke ensbetydende med, at man er sikret dækning, hvis der er en skjult skade på huset. Ofte vil forsikringsselskabet ikke dække skaden alligevel, og det kan blive en lang og tidskrævende kamp for en almindelig boligkøber at overbevise forsikringsselskabet om, at de skal dække skaden. Heldigvis kan vi hos Byg & Bevar ApS hjælpe.
Vi finder fejl, som andre ikke kan finde
Vi er et tømrerfirma med 20 års erfaring, og vi tilbyder blandt andet kompetent byggerådgivning i forbindelse med ejerskiftesager for kunder i Kerteminde, Munkebo, Odense, Nyborg, på resten af Fyn samt i Trekantområdet.
Vi kan foretage en komplet gennemgang af dit hus, og med vores mangeårige praktiske erfaring kan vi finde de fejl, som forsikringsselskabets taksator ikke kan finde. Vi kender alt til opbygning og konstruktioner, og vi kan også hjælpe dig med at køre sag mod dit forsikringsselskab.
Dermed slipper du for en masse besvær og for at bruge tid på at kæmpe med dit forsikringsselskab om noget, som du måske i virkeligheden ikke har ret meget forstand på.
Vi tager dig altid seriøst, uanset opgavens størrelse, og vi sørger naturligvis altid for at overholde alle vores aftaler, så du kan være sikker på, at du får den byggerådgivning, du har behov for.